FAQ - ofte stillede spørgsmål
Hvilke fælles opgaver står vejlauget for?
Opgavernes omfang fremgår af vedtægternes paragraf 2.
Vejlauget står for vedligeholdelse af vores fællesarealer. Det omfatter belægning på vej og fortove, hvilket primært indebærer udbedring af huller og ujævnheder. Dette kan også besluttes at omfatte snerydning, glatførebekæmpelse (saltning) af vej, fejning af vejen og evt. bekæmpelse af ukrudt ved afbrænding. En nyistandsat vej, som skal holde mange år, kræver også disse tiltag og er derfor ikke blot forskønnelser.
Et vejlaug skal ikke eksistere for at tage sig af sociale arrangementer. Det primære formål er løbende vedligeholdelse af vores veje samt at være en stærk myndighed over for kommune og andre interessenter.
Hvad dækker "fællesarealerne" i vedtægterne over?
Fællesarealer i et vejlaug omfatter vejbaner, fortove, parkeringspladser og stikveje. Vi har ingen grønne områder i fællesskab, udover parkeringspladsernes græsplæner eller buske
Enkelte medlemmer har fejlagtigt troet, at voldene var inden for vejlaugets område. Det er kommunens offentlige græsareal, ligesom stien er. Det er korrekt, at visse medlemmer af vejlauget har været behjælpelige med beskæring af buske/træer, opstilling af fodboldmål, skraldespande og bænkesæt samt sedler på stien om at holde området rent, men det har ingen forbindelse til vejlauget. Andre i lokalområdet sørger for at slå græsset dernede jævnligt, og skraldespandende tømmes også af frivillige.
Kommer alle udgifter til at blive godkendt af alle grundejerne?
Det årlige budget godkendes på den årlige generalforsamling, og her vil der i videst mulig omfang være inkluderet alle kommende udgifter. Dog kan der altid komme uforudsete udgifter til reparationer og drift, hvilket står i vedtægterne, at vejlauget vil stå for. Dette er derfor løbende vedligeholdelse og kan besluttes af bestyrelsen, så længe beløbet ikke overskrider 20 % af det samlede årskontingent (vedtægterne § 5 stk. 8).
Hvad sker der, hvis der vedtages væsentlige ændringer af vejlaugets vedtægter?
Hvis der ved en generalforsamling via afstemning vedtages ændringer, som gør de tinglyste vedtægter væsentligt anderledes end de nye, skal der foretages ny tinglysning.
Bestyrelsen kan underskrive på vegne af vejlauget, hvis der foreligger referat af generalforsamlingen, hvor forslaget blev stemt for.
Har vejlauget en forsikring?
Vejlaugets bestyrelse har tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring hos If, der dækker erstatningskrav, bestyrelsesmedlemmer kan blive ramt af.
Vejlauget har ingen forsikring for medlemmer og kan aldrig dække en ulykke på fællesarealerne. Denne hæfter beboere med vejret selv for, eksempelvis hvis nogen brækker et ben på dit fortov grundet manglende snerydning eller vælter på cyklen grundet et hul i vejbanen. Vi kan i vejlauget hjælpe til med at facilitere snerydning, hvis dette stemmes for til en generalforsamling årligt, og vi kan lappe huller/revner og andet på dit ansvarsområde, hvis du gør opmærksom på fejlen. Men det kræver netop, at bestyrelsen gøres opmærksom på problemet.
Kan man melde sig ud af vejlauget?
Vejlaugets medlemmer har vedtægterne tinglyst på ejendommen, og derfor er det ikke os som beboere, der er medlemmer. Det er vores matrikel, også ved boligsalg. Det er derfor heller ikke muligt at melde sig ud af vejlauget.
.
Hvem må grave i vores veje nu og fremover?
Kommunen giver tilladelse til
gravearbejde. De varetager grundejernes interesser i forhold til ejerne af
ledninger, der er såkaldte "gæster" i vores veje. Halsnæs Forsyning
står for ændringer og vedligeholdelse af kloakledninger, fjernvarmeledninger og
rendestensbrønde.
Ledningsejerne skal udbedre skader i forbindelse med deres arbejde, og de skal
aflevere vejen i samme stand, som da de kom. Det vil sige, at de skal asfaltere
igen. Naturligvis vil vi kunne se, hvor der er lappet, men med et vejlaug kan
vi bedre holde styr på kommende arbejde og være en gruppe med viden på området,
der kontrollerer udbedringer og lukning af arbejdet.
Hvem står for skiltning?
Kommunen står for korrekt skiltning på vores veje - både offentlige og private.
Vejnavneskilte sættes op af Halsnæs Kommune, da de er nødvendige for at brand/ambulance/politi kan finde vej hurtigt. Derfor skal vejnavne og husnumre være synlige og i orden. Er de i stykker eller slidt, kan vi søge om nye via app'en "Tip Halsnæs". Hvis medlemmer har svært ved at tippe, kan de kontakte bestyrelsen eller spørge en nabo. Vi har som matrikelejere selv ansvar for, at de ikke går i stykker under reparationer og ombygninger.
Husnummerskilte står hver grundejer selv for. De skal placeres ved hovedindgangen og være letlæselige fra vejen. Alle grundejere har pligt til at sørge for, at ejendommen er forsynet med et husnummerskilt. Helt lavpraktisk skal tallene være enkle og mindst 10 cm høje.
Skilte på vores egen foranledning i et vejlaug skal godkendes af kommunen og/eller politiet, eksempelvis nabohjælp, legende børn og gennemkørsel forbudt.
Hvem står for vejafmærkning?
Kommunen står for afmærkning med hajtænder og stoplinjer ud mod offentlige veje, altså Thorsvej, Skåninggårdsvej og Kappelhøjvej.
Grundejerne har ansvaret for øvrig kørebaneafmærkning på vores "vænger."
Hvem står for vedligeholdelse af forskellige inventardele på vores veje?
Rendestensbrønde og regnvandsbrønde
anlægges på grundejernes regning, og vi står selv for
vedligeholdelse.
Stikledninger vedligeholdes af
grundejeren - fra vejbrønden til hovedkloakken
Spildevandsbrønde samt Fjernvarmebrønde
hører under
Halsnæs Forsyning.
Stophanen til vandforsyning hører
under Kregme Vandværk.
Hvem står for vores vejbelysning?
Selskabet Verdo står for kommunens vejbelysning. De skal kontaktes ved fejlmelding.
I perioden 2016-2027 er kommunen i
gang med modernisering og renovering af vejbelysningen. Gamle lygtepæle
udskiftes til nye, energieffektive og vedligeholdelsesvenlige armaturer.
Vores vejes belysning er netop
moderniseret i 2020-2021.
Hvem skal jeg kontakte hvis der observeres rotter?
Hvis du observerer rotter på din matrikel, skal du kontakte kommunens rottebekæmpelse,
via deres hjemmeside og udfylde formularen på linket herunder.
https://halsnaes.dk/borger/miljoe-og-affald/skadedyr
Der tales om at få Runevænget opklassificeret vejen fra privat til offentlig. Hvordan stilles medlemmer af vejlauget fra pågældende vej, hvis dette sker?
Som udgangspunkt kan man ikke melde sig ud af dette vejlaug, da det er en tinglysning på matriklen. Dog er der undtagelser ved væsentlige ændringer i vores villakvarter, som gør en tinglysning ugyldig. Det vil en opklassificering høre ind under, og derfor mener vi, at Runevængets beboere godt kan få fjernet tinglysningen, hvis det bliver en offentlig vej igen. Ellers er der mulighed for at lave en simpel vedtægtsændring om, at matrikler på Runevænget bliver passive samt uden solidarisk hæftelse/stemmeret/kontingentbetaling.
Hvad med de vejberettigede fra andre veje?
De er meget velkomne i det fælles vejlaug og tilbydes halvt kontingent mod kun at have en halv stemme i vejlauget. Det gælder Thorsvej 41-43, Bystævnet 9 og K F Ulrichsvej 5. Tre af disse er medlemmer.
De har vejret og har derfor forpligtelser til vængerne. De har ikke indkørsel på vejene og "bruger" kun vejen. De vil få glæde af vejlauget, hvis der indføres fælles snerydning eller ukrudtsfjernelse. De har fået del i vedligeholdelsen af deres vej, således at de ikke selv skal udbedre huller/ujævnheder i deres del af vejen og fortovet, hvilket kan føre til erstatningssager.
Hvad er et ikke-medlem?
En matrikel inden for vejlaugets område, som ikke er medlem af vejlauget. En anden betegnelse er en gratist, men da visse beboere finder betegnelserne stødende, vil vi forsøge bedst muligt ikke at benytte dem. Vi har dog intet ondt ment ved at benytte almene betegnelser.
Disse beboere får glæde af vejlaugets beslutninger og tiltag, men betaler ikke kontingent. Dette er desværre almindeligt i de fleste vejlaug, og man må derfor regne med en vis procentdel, der skal lægges oveni andres andel ved tiltag.
Vejlauget kan, hvis der er vedtaget snerydning, nægte at rydde sne på en matrikels vejandel, hvis denne ikke er med i vejlauget. En sådan beslutning stemmes der almindeligvis om på en generalforsamling.
Helt firkantet sat op, så kan et vejlaug enten lade de dele af fællesarealerne forfalde, indtil kommunen nedsætter påbud om, at vi alle skal være med til ny istandsættelse; eller vi kan vælge at stå for de øvrige beboeres vedligeholdelse og derved sikre vores veje en længere levetid i egne hænder.